Dyrehold-Melorme
1. Vi har valgt målgruppen folkeskoleelever i alle aldre.
2. De behov vi kan og skal tilgodese, er blandt andet at gøre børnene nysgerrige og interesserede i selv at finde ud af mere om diverse dyr og naturen generelt. Naturen er en god måde for børnene at opnå en fællesskabsfølelse da børnene kan være sammen om at undersøge mere om hvordan dyrelivet fungere, og diverse cyklusser i livet fungere. Hvis børnene hygger sig og har det sjovt på samme tid, er der bedre chance for de får en bedre læring.
1. Vi har valgt målgruppen folkeskoleelever i alle aldre.
2. De behov vi kan og skal tilgodese, er blandt andet at gøre børnene nysgerrige og interesserede i selv at finde ud af mere om diverse dyr og naturen generelt. Naturen er en god måde for børnene at opnå en fællesskabsfølelse da børnene kan være sammen om at undersøge mere om hvordan dyrelivet fungere, og diverse cyklusser i livet fungere. Hvis børnene hygger sig og har det sjovt på samme tid, er der bedre chance for de får en bedre læring.
Som Dewey også siger, er at man opnår færdigheder ved at være i beskæftigelser, man danner derved det første stadium for læring og et godt grundlag for læring, som også er en metode han kalder learing-by-doing.
Derfor er behovet og målet at vi som pædagoger skaber en læring som er intelligent, og det gør vi ved at anvende denne metode af Dewey, da han mener at man i stedet for bare at se et billede af et træ, en melorm, eller en bille, skal man ud i naturen og føle, mærke og se disse ting. Mærke det på egen krop og skabe erfaringer og emotionelle, kropslige og moralske erfaringer.
(Natur og udeliv s.42-43)
3. Et dyrehold kan være med til at børnene får mulighed for at børnene får skabt sig en ansvarsfølelse, og en generel læring om livets cyklus, som blandt og vække følelser som glæde, omsorg, og empati. Vi vil gerne skabe et fælles tredje, og nogle børn vil oplever at de får ”nogen at snakke med” og ”en fortrolig ven” i et husdyr. At indbringe dyr i praksis er med til at lære børnene om hvordan man omgås dyr, tager ansvar, give omsorg, da det lære dem mere om dyrene og sig selv.
3. Et dyrehold kan være med til at børnene får mulighed for at børnene får skabt sig en ansvarsfølelse, og en generel læring om livets cyklus, som blandt og vække følelser som glæde, omsorg, og empati. Vi vil gerne skabe et fælles tredje, og nogle børn vil oplever at de får ”nogen at snakke med” og ”en fortrolig ven” i et husdyr. At indbringe dyr i praksis er med til at lære børnene om hvordan man omgås dyr, tager ansvar, give omsorg, da det lære dem mere om dyrene og sig selv.
De dyr man møder på den mest naturlige måde i naturen, er hvirvelløse dyr men generelt ved børn, unge eller voksne ikke særlig meget om dem, men de er en stor del er fødekæden både som føde til andre større dyr, som fugle, skildpadder, og andre krybdyr. De har dog også rollen som skraldemænd som man kalder dem, da de nedbryder døde dyr, og planter. Derfor er det også vigtigt at vi som pædagoger har en viden om naturen og videnskaben bag den, og kan skabe aktiviteter og ideer til forskellige udfordringer i naturen. (natur og udeliv 110-112)
4. Nogle af de naturfaglige begreber vi gerne vil introducere børnene for er for eksempel den generelle læring om hvad der definere en cyklus, hvad indeholder en cyklus, og hvordan kan man være med til at understøtte, undersøge og evaluere en cyklus. Vi vil snakke om begreberne skadedyr eller nyttedyr?
5. I vil kigge efter om børnene selv af natur snakker om naturen, vi vil ligge mærke til om de stiller spørgsmål og viser en interesse for at lære mere, eller om de er afhængige af at vi som pædagoger tager styringen og viser og fortæller om nature Vi vil inden og efter stille børnene spørgsmål for at evaluere om de er blevet klogere og har lært noget i løbet af dagen.
6. Dyrenes behov og adfærd:
Vi har valgt at opdrætte/holde melorme, og vil derfor undersøge disse punkter :
Føde (hvad spiser de, hvor ofte).
- Havregryn, hvedeklid, kartofler, æbler, og gulerødder, de spiser efter behov.
Rede- / skjulemuligheder
- Melorme opholder og bor i naturen for dette meste i korn, gryn og mel, dog er et syltetøjsglas eller et terrarie en god rede mulighed hvis man vil have dem i hjemmet. I naturen vil de når de bliver til biller selv finde deres skjulested rundt i naturen.
Klima
- Melorme er nøjsomme og meget hårdfører så de skal behandles godt og vokser og har det bedst ved omkring 25 grader. Hvis man ønsker en langsommer forløb af cyklussen kan man opholde dem ved 4-5 grader.
Formering / cyklus:
- 4 stadier i løbet af deres liv, æg, melorm, puppe, og bille. Billerne ligger æggene, eller æggene bliver placeret i havregryn, hvorefter de bliver til melorme, og her efter bliver de til hvidgule pupper som efter 2-3 uger forvandler sig til små voksne biller.
Rengøring m.m:
Man skal kigge jævnligt til dem, og give dem nyt havregryn og hvedeklid hvis det lugter, samt fjerne døde melorme og det skin de taber.
Litteratur:
Danmarks naturFredsforening
Nattur og udeliv -uderummet i pædagogisk praksis Niels Ejbye-Ernst, Dorte Stokholm (Hanz Reitzels Forlag)
her er nogle af larverne blevet til en puppe
her er nogle af larverne blevet til en puppe
den første bille er klækket 26/1-2019
