udviklingsprojekt-plantehold på bostedet Flintholm

1.      Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis

Vi har en aftale med bostedet Flintholm i Nordborg. Bostedet har et lille udendørsareal, men de har dog et drivhus. Drivhuset er tidligere mest blevet brugt af to borgere, der ikke længere bor på Flintholm. I øjeblikket er det pedellen, der står for vedligeholdelse. Vi mener, at det burde være beboerne selv, der står for drivhuset. Vi har derfor valgt at arbejde med såning og planter. Vi har en aftale med flere borgere, som er interesserede i at arbejde i drivhus. Til at planlægge og udføre vores udviklingsprojekt, har vi valgt at bruge den didaktiske aktionslæringsmodel. Der er ni punkter i modellen. Undring, viden, mål, planlægning, aktion, iagttagelse, samtale, evaluering og implementering.

De ni faser skal ikke tænkes som adskilte stadier, der nødvendigvis skal følges i nævnte rækkefølge, men som arbejdspunkter og temaer der fungerer dynamisk, og som faser, der kan springes i, arbejdes sideløbende med, gås tilbage til, og rundt i mellem.

--vi vil lave interviews med borgerne om hvilke planter/grøntsgaer de kunne være interesserede i, dette vil være med til at sikre en demokratisk dannelse ved at de oplever en selv og medbestemmelse gennem processen. Desuden vil de gennem forløbet formentlig også opleve en selvstændiggørelse ved at kunne gro egne grøntsager og derved sikrer vi os at de får en succesoplevelse som vil fremme deres livskvalitet.

2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

vi har tænkt os at undersøge hvorvidt det at have jord under neglene og have arbejde kan have en afstressende effkekt samt hvorvidt det kan være med til at understøtte borgernes livskvalitet. Vi skal undersøge og have mere viden om såning, frø og omplantning samt de forskellige planters/grøntsagers behov.

 Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Vi har tænkt os at lave gruppe interviews med de deltagende beboere. Vi vil med det, undersøge hvad der skal være i drivhuset og hvordan de tænker forløbet skal foregå. Vi vil tilrettelægge udviklingsprojektet omkring de her gruppeinterviews. Vi vil derudover benytte os af iagttagelser. Vi vil bruge iagttagelserne til at se om målene bliver opfyldt. Vi vil hele tiden være opmærksomme på vores iagttagelser og handle ud fra dem.

Læs Krogh, Suzanne og Smidt, Søren (2016) Aktionslæring i pædagogisk praksis, Dalfolo, Frederikshavn. Overvej at anvende den didaktiske aktionslæringsmodel til at strukturere jeres udviklingsprojekt

Den didaktiske aktionslæringsmodel Kilde: side 26

Lav endvidere en samarbejdsaftale jeres institution, hvori I beskriver omfanget af udviklingsarbejdet (antal deltagende børn/borgere, antal besøg, tilladelse til dokumentationsformer mm).

-Vi har valgt at udvælge to borgere til aktiviteten. Opstarten på forløbet vil vi gøre af to gange. Vi vil først høre borgerne om hvilke planter de kunne være interesserede i. derefter vil vi sørge for indkøb af jord og frø som vi så vil hjælpe borgerne med at så. Vi vil derefter instruere dem i vandingsforholdene samt lys og temperaturmæssige forhold der skal til for at planterne trives. Vi vil dokumentere aktiviteten løbende ved hjælp af billeder som vil blive lagt på bloggen.

afleveringsopgave omkring udviklingsprojekt:

Aktionslæringsforløb omkring plantehold på bostedet Flintholm.

Til at planlægge og udføre vores udviklingsprojekt, har vi valgt at bruge den didaktiske aktionslæringsmodel. Der er ni punkter i modellen. Undring, viden, mål, planlægning, aktion, iagttagelse, samtale, evaluering og implementering.

De ni faser skal ikke tænkes som adskilte stadier, der nødvendigvis skal følges i nævnte rækkefølge, men som arbejdspunkter og temaer der fungerer dynamisk, og som faser, der kan springes i, arbejdes sideløbende med, gås tilbage til, og rundt i mellem.

Undring:

I aktionslæringsmodellen tager man udgangspunkt i en konkret oplevet undring fra hverdagen som er relateret til hverdagslivet i institutionen. Det er vigtigt at opretholde og undersøge undringer for at  kunne være i stand til at udfordre den  gængse pædagogiske praksis, antagelser, forståelser og vaner der er koblet til den etablerede arbejdskulturs normer og udførelser.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s.29)

-Vi har undret os over om et plantehold kan være med til at fremme borgernes trivsel og livskvalitet i forhold til Flintholms retningslinjer for det pædagogiske arbejde.

Viden:

Når man har udvalgt en undring må man fokusere på hvilken viden der findes og kan indhentes om det man vil undersøge. Formålet med dette arbejdspunkt er at sikre sig, at der systematisk og målrettet undersøges, indsamles, deles og skabes viden i institutionen og hos medarbejderne med henblik på at kvaliteten af det pædagogiske arbejde kan fastholdes eller blive øget. Man kan søge sin viden i litteratur, artikler, pjecer, rapporter, udsendelser film og videooptagelser.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s. 37,40)

-Til at understøtte vores undring har vi valgt at tage udgangspunkt i en artikel omkring samt undersøgt hvordan man opstiller interviews for at det kan være med til at evaluere aktionsforløbet. Vi har ligeledes undersøgt hvad man som ansat på  bostedet Flintholm skal understøtte for at borgerne trives.

 Teori om interviews:

Når man interviewer mennesker er det oftest for at vide mere om menneskers oplevelser af forskellige situationer.

Det er tit bedst at kombinere interviews med andre metoder, der bedre kan vise hvad folk gør og ikke “kun” hvad de siger.

“Interviews foregår gennem menneskelige relationer, hvor interaktionen mellem interviewer og interview personen er afgørende for den viden, man opnår. Forskellige former for relationer i interviewene kan skabe viden om forskellige ting. En receptiv, empatisk, og lyttende interviewer kan skaffe viden om menneskers erfaring, formuleret med deres egne ord., mens en mere aktiv og assertiv interviewer kan skaffe svar om hvordan mennesker argumenterer og forklarer sig.” (side33) Vi har valgt at gå ind til interviewet med en receptiv, empatisk, og lyttende indstilling, fordi vi gerne vil høre mere om borgernes erfaringer, i forhold til drivhuset. Vi vil gerne have, at de fortæller om deres tidligere erfaringer med planter og grøntsager. Derfor skal vi have så mange informationer som muligt. De skal have tid, til at fortælle, også selvom det ikke altid har meget relevans.                                                         

“En væsentlig grundforudsætning for at lave et godt interview er uden tvivl, at emnet er om noget, som intervieweren selv og andre har brug for at vide noget mere om” (side 34).

Interviews påvirker, hvordan du handler efter.

Der er flere forskellige måde at strukturere et interview på. Der er struktureret,  løst struktureret og semi struktureret.

Struktureret interview er med mange styrende spørgsmål fra intervieweren, som f.eks. "Kan du lidt tomater eller agurker?.”

Løst struktureret, er hvor man kun har få planlagte spørgsmål i forvejen.

Semi struktureret, er hvor man har få planlagte spørgsmål og derefter en interview guide, hvor man har planlagte spørgsmål, til de forskellige svar.

(Kvalitative metoder, Brinkmann & Tanggard)

Artikel: Jord under neglene

Det er både godt for krop og sjæl at gå i haven. Det fortæller professor Bente Klarlund Pedersen. Hun fortæller ydermere, at studie fra både Usa, Europa, Asien og Mellemøsten viser, at deltagelse i havearbejde reducerer både depressions- og angstsymptomer samt kropsvægt. Det bidrager desuden også til fællesskabet, giver livskvalitet og livsglæde.

"De seneste år er der også blevet forsket meget i haveterapi, og her viser erfaringerne, at havearbejdet kan være med til at forebygge depression, hjertekarsygdomme og andre følger af kronisk stress. Et videnskabeligt forsøg har blandt andet vist, at 30 minutters dagligt havearbejde har en anti-stressende effekt, som kan måles på blodets indhold af stresshormonet kortisol”. (få jord under neglene, Pedersen, Bente)

En undersøgelse, der er foretaget i Danmark af Haveselskabet blandt ca 550 medlemmer, viser, at_

94 % bliver i bedre humør af at gå i haven.

60 % glemmer tiden, når de er i haven.

83 % kobler af i haven.

(http://www.fritidsmagasinet.dk/hus-have/2323-fa-jord-under-neglene-det-afstresser)

Flintholms retningslinjer:

Med udgangspunkt i Lov om Social Service og en funktionsudredning, som er udarbejdet af Sønderborg Kommunes myndighedsafdeling, udarbejder vi pædagogiske indsatsplaner. Handleplanerne beskriver de pædagogiske mål, der skal arbejdes med for at støtte den enkelte borger i forhold til ovenstående.

Heunder har vi plukket de retningslinjer ud vi med vores forløb kan være med til at understøtte:

-”Vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers færdigheder og giver støtte og vejledning til at beholde/opnå en større selvstændighed.”

-”Hverdagsrehabilitering betyder, at borgerne skal være aktivt deltagende i egen hverdag, i det omfang de magter dette.”

-”Det er det faste personale, der med udgangspunkt i den enkelte borgeres evne, ønsker og lovmæssige ret til selvbestemmelse tilrettelægger et individuelt tilbud, der understøtter den enkelte borgers mulighed for udvikling og trivsel.”

https://sonderborgkommune.dk/borger/boenhed-flintholm

https://sonderborgkommune.dk/borger/det-paedagogiske-arbejde-paa-flintholm

-Med denne viden tænker vi at det kunne være gavnligt for borgernes generelle livskvalitet, deltagelse i egen hverdag og trivsel  at have mere med planter at gøre i deres hverdag på institutionen.

Mål:

Målformuleringen er en central del af didaktisk kompetence, fordi mål er med til at sætte retningen for ens pædagogiske udførelse og samtidig medarbejdernes faglige udvikling. Formuleringen af mål i et aktionslæringsforløb er med til at fremme refleksion over, hvad arbejdet i sidste ende skal munde ud i i forhold til hvad ledere og medarbejdere i institutionen vil opnå med borgerne i forløbet.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s. 43)

-Målet med planteholdet er at give borgerne en ansvarsfølelse og pligter samt at det er en aktivitet der kræver fysisk udfoldelse. Et plantehold giver desuden anledning til at få styrket mange sanser som føle, se, lugte og smage. Borgerne får mulighed for at følge udviklingen og glæden ved at dyrke egne grøntsager, som understøtter en del af at være selvforsynende og derved vil de kunne opnå en større autonomi og selvstændigørelse i livet.

Planlægning:

 I planlægningsfasen er der to grundlæggende elementer man skal tage højde for: det ene er udarbejdelsen af en handleplan omkring det indholdsmæssige. Her handler det om at tilrettelægge forløbet således at målene kommer til at understøtte den læring og udvikling man ønsker at fremme hos borgeren.

Det andet element handler om udarbejdelsen af en tidsplan over forløbet. Her skal man foretage faglige vurderinger af, hvor meget tid det er muligt at afsætte og man har brug for for at aktionen kan gennemføres.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s.53)

-Vi har planlagt 3 besøg på bostedet Flintholm. Vi har afsat 4-5 timer sammenlagt.

4 timer til selve udførelsen af aktionen på bostedet samt en time til indkøb af materialerne der skal bruges. Til det har vi planlagt løst struktureret interviews med få spørgsmål til borgerne.

-Vi har valgt at arbejde med løst struktureret interview form.  Det har vi valgt, fordi at vi gerne vil høre så meget som muligt om deres erfaringer fra tidligere, som f.eks tidligere arbejde eller beskæftigelse med planter, grøntsager eller lignende. Vi vil også have nogle planlagte spørgsmål, da vi gerne vil styre det hen i at det skal handle om planter og grøntsager. Der bliver lavet 2 interviews. Et hver med de 2 borgere der er med på projektet.

Planlagte spørgsmål:

Bruger i drivhuset i haven?
Kunne du tænke dig at have dine egne planter?

Hvilke grøntsager kan du bedst lide?
Ved du hvordan man planter?

Borger 1.
Spørgsmålene ledte til at borgeren fortalte om sin barndom på en gård. Der hjalp borgeren sine forældre med at vande planter og blomster. Borgeren var meget begejstret for blomster, men viste ikke så meget i interesse i planter og grøntsager, da borgeren ikke kan lide grøntsager. Vi valgte derfor at spørge ind til blomsterne, hvorefter vi fandt ud af at hun meget gerne vil plante og passe nogle blomster. Hun fortalte flere gange at det skulle være hendes egne blomster.

Borger 2.

Spørgsmålene ledte til at borgeren fortalte om en anden borger der tidligere har været meget i drivhuset. Vi spørger ind til om hun kunne tænke sig at plante nogle grøntsager som hun efterfølgende kan passe. Det vil hun meget gerne, og derfor spørger vi nærmere ind til, hvad for nogle planter hun vil have, og hvilke grøntsager hun kan lide. Borgeren svarer at hun godt kan lide agurker, ærter og tomater.

Inden vi interviewede borgerne, valgte vi først at interviewe et personale.
Vi spurgte personalet om, hun havde set nogle tegn på at nogle af borgerne kunne få nytte af det her projekt. Hun svarede, at der var en borger der specielt var meget glad for blomster. Borgeren ville altid vise blomster frem, hvis hun fandt en fin blomst på en gåtur f.eks. Hun fortalte om at de også tidligere har arbejdet med planter og blomster på værkstedet, hvor borgerne er i beskyttet beskæftigelse.

Aktion:

Formålet med de udvalgte og planlagte aktioner er at de skal kvalificere og give viden om ens undring og kunne fremme målene. Aktionerne udgør derfor en afgørende rolle i aktionslæringsforløbet, der er med til at det pædagogiske personale får afprøvet deres ideer i praksis og tilegne sig erfaringer som efterfælgende kan føre til ændringer og forbedringer af hverdagslivet og læringen i institutionen for både borgerene og medarbejderne. For at kunne vurdere betydningen fagligt er det nødvendigt at iagttage aktionerne.

-1. besøg vil introducere borgerne til forløbet og spørge hvem der kunne være interesseret i at deltage samt hvilke grøntsager/planter de kan være vil så. Før 2. besøg vil vi sørge for indkøb af frø, jord og potter til at plante i. På  2. besøg vil vi sammen med borgerne udføre såning af frø samt omplantning af nogle blomster. På 3. besøg vil vi sammen med borgerne vande planterne, iagttage borgerne samt interviewe  borger og personale om der er en opretholdt interesse for forløbet.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s.61,65)

Iagttagelse:

I dette punkt udarbejder og indhenter man sine iagttagelser fra hverdagen i forbindelse med den udvalgte og afgrænsede forundring. Man kan indsamle fortællinger og interaktionsbaserede iagttagelser fra hverdagen i institutionen om det man ønsker at fokusere på, derefter kan man i fællesskab med sine kolleger gøre fortællingerne eller iagttagelserne kan tage disse op til fortolkning, perspektivering og eventuel udarbejdelse af fremtidig justering af handleplaner. Formålet med dette er, at forskellige tolkninger og perspektiver kommer frem i analysen og derved nuancerer og perspektiverer hinanden så man kan arbejde på eventuelle ændringer i processen.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s. 67,69.)

-I forbindelse med vores besøg på bostedet under forløbet har vi kunne iagttage at beboerne giver udtryk for at de er interesserede i forløbet. Personalet fortæller at de udvalgte borgere går op i at få vandet planterne og er glade for at vise deres planter frem til andre beboere og personalet.

Samtale:

Samtalernes formål er at kunne analysere de indhentede data i forhold til de formulerede mål og uddrage læringspointer og ny viden. Formålet hermed er at bedre kunne undersøge egen praksis og reflektere over processen for at undersøge om man opfylder sit mål og samtidig evt få ideer til hvordan pædagogen kan videreudvikle sit forløb.
(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s.73-74)

-Borger1 er meget glad for sine blomster. De bliver vandet regelmæssigt og hun viser stolt frem til pædagoger og andre beboer på bostedet. Borgeren er kommet ind i en rutine, hvilket gør at borgerne vander blomsterne hver aften inden sengetid. Hun stiller blomsterne ud på terrassen i dagtimerne, imens hun er på beskæftigelse. Borgeren er glad, for at have pligter, og udtrykker at hun gerne vil have flere blomster. I begyndselsen ville borgeren have en pædagog med, hver gang hun skulle vande blomster, da hun gerne vil vise dem frem. Nu er hun så begyndt selv, at holde styr på blomsterne, hvilket viser selvstændiggørelse.

-Borger2 var i starten meget optimistisk omkring sine blomster. Dog har hendes tålmodighed været begrænset, da hun gerne vil have de skal vokse hurtigere, så hun kan få sine egne grøntsager i weekenderne. Pædagogerne på Flintholm har forklaret hende at det tager tid, og det har hun affundet sig med. Hun vander planterne regelmæssigt, og fortæller desuden om dem, på sin beskyttede beskæftigelse. Borgeren er ikke glad for gåture, så derfor har dette været en god måde, at få borgeren udenfor og til at være aktiv.

Evaluering:

I evalueringen af forløbet ser man samlet set på resultaterne fra sin indsamlede empiri og data. Man kan derved konkludere hvad aktionerne har haft af betydning for borgernes udvikling samtidig med at personalet kan konkludere på valg af didaktiske tiltag i forhold til målene.

(s. Krogh og S. Smidt, aktionslæring i pædagogisk praksis s. 93)

-I forhold til at der på bostedet tager udgangspunkt i borgernes enkelte ønsker og, at man efter den lovmæssige ret som ansat skal være med til at tilrettelægge individuelle tilbud der understøtter beboernes mulighed for udvikling og trivsel for, at fremme livskvaliteten kan vi konkludere at det planlagte aktionsforløb er med til at tilgodese disse behov samt man kan se og høre glæden hos borgerne i forhold til deres planter. Personalet på stedet vil i det omfang det er nødvendigt fortsætte med at understøtte borgernes muligheder for at opretholde aktiviteten.

-I forhold til den teoretiske viden omkring hvad der skal til for at have planter er den viden vi har skulle formidle været meget simplicificeret da deres kognitive evner er nedsat, så målet har ikke være at formidle alt for meget teoretisk baseret viden men bidrage til at borgerne på sigt har en aktivitet de i deres hverdag trives i. Vi har formidlet basiske ting som at planterne skal have vand 3-4 gange i ugen, stå inde når det er for koldt i drivhuset og i nattetimerne, samt stå steder hvor der er sollys i de dage de ikke kan stå i bostedets drivhus.

implementering:

man kan nu på baggrund af resultater og konklusioner der er nået frem til gennem evalueringen beslutte hvilke aktioner man fortsat skal implementere og hvilken form de skal have fremadrettet.

-Efter det udførte forløb er blevet implementeret på bostedet vil personalet gerne fortsætte med at de beboere der har deltaget fortsat får mulighed for at opretholde deres plantehold. Det vil være peronalet der skal være styrende i at anskaffe de fornødne ting der skal bruges samt til opstart af projektet. Derefter vil borgerne med hjælp fra personalet fremadrettet kunne deltage og udføre aktiviteten.

Litteraturliste:

Bøger:

Susanne Krogh & Søren Smidt , Aktionslæring i pædagogisk praksis (2016),  forlag Dafolo

Svend Brinkmann & Lene Tanggard, Kvalitative metoder-en grundbog 2. udgave (2015) forlag Hans Reitzel

Internetsider:

https://sonderborgkommune.dk/borger/boenhed-flintholm

https://sonderborgkommune.dk/borger/det-paedagogiske-arbejde-paa-flintholm

http://www.fritidsmagasinet.dk/hus-have/2323-fa-jord-under-neglene-det-afstresser

plantning på bostedet

efter såningen vandede beboerne

beboerne har valgt at tage blomsterne ud fra drivhuset og placere dem ved egen lejlighed på bostedet så hun bedre kunne kigge på dem.

plantehold

-Vi har valgt at tilrettelægge et plantehold til borgergruppen folkeskolebørn . Formålet med planteholdet er at give borgerne en ansvarsfølelse samt at det er en aktivitet der kræver fysisk udfoldelse. Et plantehold giver desuden anledning til at få styrket mange sanser som føle, se, lugte og smage. Borgerne får mulighed for at følge udviklingen og glæden ved at dyrke egne grøntsager, som understøtter en del af at være selvforsynende og derved vil de kunne opnå en større autonomi og selvstændigørelse i livet som er med til at understøtte en demokratisk dannelse.

Grundtanken med den demokratiske dannelse er, at danne samfundets borgere til aktiv deltagelse i de demokratiske processer. Skolen er en af de steder, hvor samfundet kan uddanne og danne demokratiske medborgere.

I folkeskolen formålsparagraf (§ 1, Stk. 3), er der en tydelig indskrivelse af den demokratiske dannelse i det overordnede formål med skolen:

"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." (UVM, 2013).

Klafki definerer demokratisk dannelse som sammenhængen mellem tre grundlæggende evner:

• Evnen til selvbestemmelse - over sine individuelle levevilkår samt medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse meninger.
• Evnen til medbestemmelse - over udformningen af vores fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.
• Evnen til solidaritet - ikke kun med andre i samfundet men også med dem, der ikke lever i et demokratisk samfund.

https://arkiv.emu.dk/modul/demokratisk-dannelse#

-for at understøtte selvbestemmelsen og medbestemmelsen vil vi som pædagoger sørge for at inddrage borgeren/bærnene ved at, spørge ind til hvilke grøntsager de evt vil synes om at spise. Derefter vil man som pædagog (evt sammen med borgeren også)  sørge for indkøb af frø, jord potter osv. Derefter er det vigtigt at sætte sig ind i de behov de forskellige planter har i form af vanding lysforhold og temperaturer de bedst gror under.

-Borgerne vil derefter sammen med pædagogen kunne være med under hele processen fra indkøb, spiring såning osv og følge udviklingen fra jord til bord. Som pædagog er det vigtigt at man husker at fælge op på de forskellige processer og at ansvaret mest ligger hos pædagogen for at forløbet lykkedes bedst muligt.

vi har valgt at plante tomater, ærter og spinat.

Tomater

tomater sås i februar-april, når de har været i potter i ca 1 måned og der ikke længere er nattefrost kan de plantes ud. en tomtplante skal gerne bruge ca 50 cm omkreds at vokse på og for at solen kan nå ind til tomaterne kan man løbende nibbe små sideskud og blade af for at solen kan modne dem. jo længere man når ind i processen jo oftere vander man dem.

de kan derefter høstes fra juli-september.

første tomatplante er dukket op.

ærter:

ærter er lidt mere robuste og kan sås allerede ved 1 grad.

ærter kræver at man er opmærksom på om der falder nedbør nok og ellers er det vigtigt man sørger for at vande dem ofte så de ikke udtørrer.  det er særligt vigtigt at de får rigeligt med vand når de begynder at blomstre og hvis der er meget tørke i perioden.

de sås i perioden mar-april, kan plantes ud i maj-juni og høstes fra august til september.

her ses ærteplanterne som er noget hurtigere til at gro en tomatplanterne.

spinat:

Spinat skal sås i 2-3 cm dybe huller i rækker med en rækkeafstand på 25-30 cm. Umiddelbart efter såning er det vigtigt at vande, da spinat trives bedst i en fugtig jord.

Når spinaten begynder at spire frem, udtynder du i planterne, således at der er en planteafstand på 10-15 cm. Ved denne afstand udvikler de enkelte planter sig nemlig bedst. Du tynder ud i planterne ved forsigtigt at rykke de små spirer op med rod. Du behøver ikke smide de små spirer ud; de kan nemlig sagtens bruges i salater.

Det er bedst at så spinat om foråret og efteråret. Så snart at jorden er frostfri i april, kan du faktisk begynde at dyrke spinat, og du kan dyrke spinat, helt indtil jorden igen fryser til i det sene efterår, omkring november.

Pasning af spinat

Spinat er meget hurtigtvoksende og producerer altså mange blade på meget kort tid. Derfor har planten brug for at få tilført både næring og vand under væksten. Det er dog vigtigt ikke at overgøde, da det kun vil resultere i, at planten danner få, men meget store blade med mindre smag, modsat det du egentlig ønsker; nemlig at planten danner mange, mindre blade med meget smag. 

Spinatplantens behov for næring afhænger af jordkvaliteten og vejrsituationen, og det er derfor vanskeligt at give konkrete retningslinjer for tilførsel af gødning. Det bedste er at prøve sig frem.

Udover at sikre spinaten den rette mængde næring er det også vigtigt at sikre, at planten får rigeligt med vand. Hvor meget du skal vande spinatplanterne, afhænger igen af jordkvaliteten og hvor meget regn, der kommer fra oven. Hvis jorden og vejret er tørt, skal du naturligvis vande oftere, end hvis både jorden og vejret giver planten rigeligt med væske.

https://www.plantorama.dk/guide/have/haveplanter/spiselige-baer-og-planter/koekkenhaven/dyrkning-af-spinat

første spinatplante

dyrehold

Dyrehold-Melorme

 1. Vi har valgt målgruppen folkeskoleelever i alle aldre.

2. De behov vi kan og skal tilgodese, er blandt andet at gøre børnene nysgerrige og interesserede i selv at finde ud af mere om diverse dyr og naturen generelt. Naturen er en god måde for børnene at opnå en fællesskabsfølelse da børnene kan være sammen om at undersøge mere om hvordan dyrelivet fungere, og diverse cyklusser i livet fungere. Hvis børnene hygger sig og har det sjovt på samme tid, er der bedre chance for de får en bedre læring.

Som Dewey også siger, er at man opnår færdigheder ved at være i beskæftigelser, man danner derved det første stadium for læring og et godt grundlag for læring, som også er en metode han kalder learing-by-doing.

Derfor er behovet og målet at vi som pædagoger skaber en læring som er intelligent, og det gør vi ved at anvende denne metode af Dewey, da han mener at man i stedet for bare at se et billede af et træ, en melorm, eller en bille, skal man ud i naturen og føle, mærke og se disse ting. Mærke det på egen krop og skabe erfaringer og emotionelle, kropslige og moralske erfaringer.

(Natur og udeliv s.42-43)

3. Et dyrehold kan være med til at børnene får mulighed for at børnene får skabt sig en ansvarsfølelse, og en generel læring om livets cyklus, som blandt og vække følelser som glæde, omsorg, og empati. Vi vil gerne skabe et fælles tredje, og nogle børn vil oplever at de får ”nogen at snakke med” og ”en fortrolig ven” i et husdyr. At indbringe dyr i praksis er med til at lære børnene om hvordan man omgås dyr, tager ansvar, give omsorg, da det lære dem mere om dyrene og sig selv.

De dyr man møder på den mest naturlige måde i naturen, er hvirvelløse dyr men generelt ved børn, unge eller voksne ikke særlig meget om dem, men de er en stor del er fødekæden både som føde til andre større dyr, som fugle, skildpadder, og andre krybdyr. De har dog også rollen som skraldemænd som man kalder dem, da de nedbryder døde dyr, og planter. Derfor er det også vigtigt at vi som pædagoger har en viden om naturen og videnskaben bag den, og kan skabe aktiviteter og ideer til forskellige udfordringer i naturen. (natur og udeliv 110-112)

4. Nogle af de naturfaglige begreber vi gerne vil introducere børnene for er for eksempel den generelle læring om hvad der definere en cyklus, hvad indeholder en cyklus, og hvordan kan man være med til at understøtte, undersøge og evaluere en cyklus. Vi vil snakke om begreberne skadedyr eller nyttedyr? 

5. I vil kigge efter om børnene selv af natur snakker om naturen, vi vil ligge mærke til om de stiller spørgsmål og viser en interesse for at lære mere, eller om de er afhængige af at vi som pædagoger tager styringen og viser og fortæller om nature Vi vil inden og efter stille børnene spørgsmål for at evaluere om de er blevet klogere og har lært noget i løbet af dagen. 

6. Dyrenes behov og adfærd:

Vi har valgt at opdrætte/holde melorme, og vil derfor undersøge disse punkter :

Føde (hvad spiser de, hvor ofte).

-        Havregryn, hvedeklid, kartofler, æbler, og gulerødder, de spiser efter behov.     

Rede- / skjulemuligheder

-        Melorme opholder og bor i naturen for dette meste i korn, gryn og mel, dog er et syltetøjsglas eller et terrarie en god rede mulighed hvis man vil have dem i hjemmet. I naturen vil de når de bliver til biller selv finde deres skjulested rundt i naturen.

Klima

-        Melorme er nøjsomme og meget hårdfører så de skal behandles godt og vokser og har det bedst ved omkring 25 grader. Hvis man ønsker en langsommer forløb af cyklussen kan man opholde dem ved 4-5 grader.

Formering / cyklus:

-        4 stadier i løbet af deres liv, æg, melorm, puppe, og bille. Billerne ligger æggene, eller æggene bliver placeret i havregryn, hvorefter de bliver til melorme, og her efter bliver de til hvidgule pupper som efter 2-3 uger forvandler sig til små voksne biller.

Rengøring m.m:

Man skal kigge jævnligt til dem, og give dem nyt havregryn og hvedeklid hvis det lugter, samt fjerne døde melorme og det skin de taber.

Litteratur:

Danmarks naturFredsforening

Nattur og udeliv -uderummet i pædagogisk praksis Niels Ejbye-Ernst, Dorte Stokholm (Hanz Reitzels Forlag)

her er nogle af larverne blevet til en puppe

den første bille er klækket 26/1-2019

Natur og Udeliv-biotop

Forberedelse til sheltertur på friluftsdagen den 12.12.18

Socialt samvær omkring et bål og madlavning

I dag har vi været i gang med at forberede vores friluftsdsag. vi har valgt at tage ud til et shelter på Fjordmosevej i Nørreskoven. det er en lille shelterplads, med en bålplads der ligger tæt på kysten. Vi kender dette sted fra egne erfaringer, og derfor valgt stedet fordi det passer til alle vores aktiviteter, det er shelter med læ, en bålplads, plads, og et grønt område hvor det er muligt at lave en sydegruppe, der er også en strand hvor vi kan indsamle sten til sydegruben.

Vi har talt og nedskrevet alle de materielle ting vi skal medbringe, som er alt fra maden vi vil lave, og det tilbehør som:

Stor balje til at fragte vores brænde, knive, skærebrætter og skåle, brænde, økse til brænde, optændingsblokke, en skovl, bagepapir, sølvpapir, ler, poser til affald.

Vi har talt om hvilke former for bål vi skal lave, som er et laissez fairebål og et pagodebål.  Vi vil også lave andre aktiviteter derude. Det kunne for eksempel være at varme vand til te, lave juledekorationer da det svarer til årstiden, og i den sammenhæng indsamle forskellige materialer fra skoven til at lave juledekorationerne.

Links til bål og mad:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/lammek%C3%B8lle-i-grube

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A5l-til-lyst-gl%C3%A6de-og-n%C3%B8d

Tekst: Sølvik, Randi. (2011). Friluftsliv som socialt læringslandskap for ungdom med adferdsvansker

 Der er rig mulighed for at mennesker der foretager sig aktiviteter i naturen får understøttet mange kompetencer. Der bliver brugt både sanser, kroppen, motorik, sin opfindsomhed og der er et godt grundlag for at kunne få styrket sin samarbejdsevne og sociale kompetencer når man står ude i naturen og er nødt til at skulle samarbejde aktivt for at få skabt noget som eksempel et bål eller få sat et telt osv. Når man står ude i naturen, er man på en anden måde ”tvunget” til at deltage aktivt for at få aktiviteterne til at lykkedes eller få opfyldt sine basale behov såsom mad og varme. Man får en fællesskabsfølelse ved at være i disse aktiviteter, man lærer at tage ansvar for sin egen handling ved at se at det man bidrager med, er med til at aktiviteterne lykkedes.

Man kommer også til at opleve hinanden på en mere uformel måde end hvis man sad i skolen for eksempel. Der er i den uformelle sammenhæng tale om hvordan og måden, både kommunikation og relationerne ændrer sig når elever og lærere/pædagoger går fra det formelle klasserum til det uformelle rum som ude i naturen hvor de omkringliggende rammer er mere åbne iog med det foregår under åben himmel. Eleverne bliver fjernet fra deres faste rammer og roller som gør det nemmer for dem at slappe mere af, og derved virke eleverne mere positive og villig til at gå på flere kompromis ude i naturen end inde i klasserummet, så hele læreprocessen bliver mere aktiv og lærerig. Eleverne kan være mere sig selv og behøver ikke sidde stille på en stol i det samme lokale en hel dag, som påvirker dem positivt da det giver noget medansvar og skabe en fællesskabsfølelse da alle er udenfor og i samme båd som man kan kalde det. Når eleverne har det godt og er trygge, så påvirker dette også lærerne som herefter også kan slappe mere af og være sig selv, som også er en faktor for eleverne. Eleverne kan føle at lærerne er mere tilgængelige, nærværende og deltagende, når læringen forgår udenfor i naturen, og alt dette er med til at påvirke deres sociale kompetencer.

  Dagen onsdag den 12.12.18

  Lokation: Fjordmosevej i Nørreskoven på Als.

  Vi startede dagen med at gå en tur i området og på stranden for at samle sten på stranden.

  Vi gik så i gang med at kløve vores brænde, grave hul til vores sydegrube og lave bål.

  Da stenene var varme tog vi de resterende gløder ud og fik lagt maden i.

  Da det var klaret, lavede vi et bål mere til få varmen på og koge noget vand til en kop te, tættere på hytten.

 Da vi havde fået varmen, gik vi i gang med at indsamle materialer til vores juledekoration hvor vi fandt et grantræ i nærheden og noget mos ved bål stedet.

 Efter aktiviteten var det på tide at grave maden op ad vores grube.

 Til sidst sluttede vi med sortering af vores affald og slukning af bålet med vand fra havet.

sydegrube:
s

aktivitet 2: kreativ udtryksform i naturen-Juledekoration

vi valgte at finde mos og gran ude i vores biotop for at lave en juledekoration. dette er en aktivitet som understøtter ens sanser og fantasi.

aktivitet 3: bålaktivitet

vi valgte at lave et såkaldt pagodebål, formålet med bålet var at have det skulle være et samlingssted hvor uformelle samtaler kunne finde sted. et bål er et godt sted at have en samtale ,da man ikke er tvunget til at se direkte på hinanden og have øjenkontakt hviklet godt kan være meget intimt og grænseoverskridende for visse borgere. rundt om et bål er et godt forum at få åbnet op for både  useriøse men også seriøse samtaler. Desuden er naturen altid et godt sted for samtaler da man er ude under åben himmel og ikke låst fast i et lokale hvor man f.eks er tvunget til øjenkontakt.

aktivitet 4: bestemmelse af træer ved hjælp af bestemmelsesdug/knopdug

vi valgte at finde ud af hvilke træer der var ude i vores biotop og til at løse denne opgave valgte vi at bruge knopdugen. Denne dug er et godt redskab til at klassificere forskellige grene fra træer og buske.

Birketræ

Kastanietræ

slåen