-Vi har valgt at tilrettelægge et plantehold til
borgergruppen folkeskolebørn . Formålet med planteholdet er at give borgerne en
ansvarsfølelse samt at det er en aktivitet der kræver fysisk udfoldelse. Et plantehold giver desuden anledning til at få styrket mange sanser som føle, se, lugte og smage. Borgerne
får mulighed for at følge udviklingen og glæden ved at dyrke egne grøntsager,
som understøtter en del af at være selvforsynende og derved vil de kunne opnå en
større autonomi og selvstændigørelse i livet som er med til at understøtte en demokratisk dannelse.
Grundtanken med den demokratiske dannelse er, at danne samfundets borgere til aktiv deltagelse i de demokratiske processer. Skolen er en af de steder, hvor samfundet kan uddanne og danne demokratiske medborgere.
I folkeskolen formålsparagraf (§ 1, Stk. 3), er der en tydelig indskrivelse af den demokratiske dannelse i det overordnede formål med skolen:
"Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." (UVM, 2013).
Klafki definerer demokratisk dannelse som sammenhængen mellem tre grundlæggende evner:
- Evnen til selvbestemmelse - over sine individuelle levevilkår samt medmenneskelige, erhvervsmæssige, etiske og religiøse meninger.
- Evnen til medbestemmelse - over udformningen af vores fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.
- Evnen til solidaritet - ikke kun med andre i samfundet men også med dem, der ikke lever i et demokratisk samfund.
https://arkiv.emu.dk/modul/demokratisk-dannelse#
-for at understøtte selvbestemmelsen og medbestemmelsen vil vi som pædagoger sørge for at inddrage borgeren/bærnene ved at, spørge ind til
hvilke grøntsager de evt vil synes om at spise. Derefter vil man som pædagog
(evt sammen med borgeren også) sørge for
indkøb af frø, jord potter osv. Derefter er det vigtigt at sætte sig ind i de
behov de forskellige planter har i form af vanding lysforhold og temperaturer
de bedst gror under.
-Borgerne vil derefter sammen med pædagogen kunne være med
under hele processen fra indkøb, spiring såning osv og følge udviklingen fra
jord til bord. Som pædagog er det vigtigt at man husker at fælge op på de
forskellige processer og at ansvaret mest ligger hos pædagogen for at forløbet
lykkedes bedst muligt.
vi har valgt at plante tomater, ærter og spinat.
Tomater
tomater sås i februar-april, når de har været i potter i ca 1 måned og der ikke længere er nattefrost kan de plantes ud. en tomtplante skal gerne bruge ca 50 cm omkreds at vokse på og for at solen kan nå ind til tomaterne kan man løbende nibbe små sideskud og blade af for at solen kan modne dem. jo længere man når ind i processen jo oftere vander man dem.
de kan derefter høstes fra juli-september.
første tomatplante er dukket op.
ærter:
ærter er lidt mere robuste og kan sås allerede ved 1 grad.
ærter kræver at man er opmærksom på om der falder nedbør nok og ellers er det vigtigt man sørger for at vande dem ofte så de ikke udtørrer. det er særligt vigtigt at de får rigeligt med vand når de begynder at blomstre og hvis der er meget tørke i perioden.
de sås i perioden mar-april, kan plantes ud i maj-juni og høstes fra august til september.
her ses ærteplanterne som er noget hurtigere til at gro en tomatplanterne.
spinat:
Spinat skal sås i 2-3 cm dybe huller i rækker med en rækkeafstand på 25-30 cm. Umiddelbart efter såning er det vigtigt at vande, da spinat trives bedst i en fugtig jord.
Når spinaten begynder at spire frem, udtynder du i planterne, således at der er en planteafstand på 10-15 cm. Ved denne afstand udvikler de enkelte planter sig nemlig bedst. Du tynder ud i planterne ved forsigtigt at rykke de små spirer op med rod. Du behøver ikke smide de små spirer ud; de kan nemlig sagtens bruges i salater.
Det er bedst at så spinat om foråret og efteråret. Så snart at jorden er frostfri i april, kan du faktisk begynde at dyrke spinat, og du kan dyrke spinat, helt indtil jorden igen fryser til i det sene efterår, omkring november.
Pasning af spinat
Spinat er meget hurtigtvoksende og producerer altså mange blade på meget kort tid. Derfor har planten brug for at få tilført både næring og vand under væksten. Det er dog vigtigt ikke at overgøde, da det kun vil resultere i, at planten danner få, men meget store blade med mindre smag, modsat det du egentlig ønsker; nemlig at planten danner mange, mindre blade med meget smag.
Spinatplantens behov for næring afhænger af jordkvaliteten og vejrsituationen, og det er derfor vanskeligt at give konkrete retningslinjer for tilførsel af gødning. Det bedste er at prøve sig frem.
Udover at sikre spinaten den rette mængde næring er det også vigtigt at sikre, at planten får rigeligt med vand. Hvor meget du skal vande spinatplanterne, afhænger igen af jordkvaliteten og hvor meget regn, der kommer fra oven. Hvis jorden og vejret er tørt, skal du naturligvis vande oftere, end hvis både jorden og vejret giver planten rigeligt med væske.
https://www.plantorama.dk/guide/have/haveplanter/spiselige-baer-og-planter/koekkenhaven/dyrkning-af-spinat
første spinatplante